Forretningsordenen gælder fra konstitueringen 30. marts 2026
1.0 Retningslinjer for lokalrådets arbejde
1.1 Antal ordinære møder
Det tilstræbes, at der afholdes ordinært møde i Lokalrådet den første mandag i hver måned, dog undtaget juli. Dato, sted og tidspunkt for møderne offentliggøres senest 14 dage før afholdelsen.
1.2 Indkaldelse, dagsorden m.v.
Formanden foranlediger indkaldelse til de ordinære møder mindst 2 dage før mødets afholdelse.
– Indkaldelsen ledsages af dagsorden samt relevant bilagsmateriale.
– Punkter der ønskes optaget på dagsordenen skal være formanden i hænde senest 5 dage før mødets afholdelse.
– Møder udover de 11 ordinære møder afholdes efter behov.
– I særlige tilfælde kan formanden træffe beslutning om, at en sag afgøres ved skriftlig høring (f.eks. elektronisk pr. mail eller sms). – Modtagne mails skal så vidt muligt besvares inden 4 dage.
– Spørgsmål af økonomisk art, skal altid drøftes/besluttes på møder, evt. ved ekstraordinær indkaldelse. – Dog kan formanden egenhændigt foretage køb eller give tilladelse til køb på vegne af lokalrådet op til 1500 kr.
– De valgte suppleanter indkaldes og deltager i alle møder, dog kun med stemmeret ved forfald af rådsmedlemmer.
– De ordinære lokalrådsmøder er åbne for alle interesserede i sognet, og sognets foreninger og institutioner inviteres til at deltage med en repræsentant til møderne – dog skal man melde sin ankomst til lokalrådets formand senest fem dage før mødet med angivelse af et eventuelt punkt til dagsordenen, såfremt man ønsker noget bestemt behandlet på mødet.
1.3 Ledelse af møderne
Formanden leder lokalrådets møder og sørger for at dagsorden overholdes.
1.4 Beslutningsdygtighed
– Lokalrådet er beslutningsdygtigt, når mere end halvdelen (3) af rådet er til stede.
Det er en klar målsætning for rådet at alle beslutningssager afgøres i enighed. I tilfælde, hvor dette ikke er muligt, besluttes sagen ved simpelt stemmeflertal.
1.5 Indkaldelse af ”særligt sagkyndige”
I tilfælde, hvor der er behov for at trække på sagkyndige under et punkt på dagsordenen, kan formanden indkalde sådanne til at deltage under det konkrete punkts behandling.
1.6 Referater
Der føres beslutningsreferater over Lokalrådets møder og beslutninger truffet ved skriftlig høring.
Referatet udsendes hurtigst muligt efter mødet. Indsigelser til referatet skal være sekretæren i hænde senest 4 dage efter udsendelsen.
1.7 Afbud til møder
Afbud til møder skal ske på mail eller telefonisk til formanden eller næstformanden.
1.8 Anvendelse af ad hoc-udvalg og arbejdsgrupper
Lokalrådet kan nedsætte ad hoc-udvalg/arbejdsgrupper, også med deltagelse af folk uden for Lokalrådet, med henblik på at udarbejde beslutningsoplæg til Lokalrådet eller gennemførelse af konkrete projekter.
1.9 Fælles foreningsmøder
Der søges gennemført ét årligt møde med alle øvrige foreninger, institutioner, skole og interessegrupper i lokalområdet.
1.10 Godkendelse af forretningsorden samt ændringer i denne
Forretningsordenen vedtages af rådet. Den gennemgås en gang årligt i forbindelse med konstitueringen, hvorpå den godkendes af Lokalrådet.
1.11 Dagsorden
Dagsorden skal indeholde følgende: 1. Godkendelse af referat og dagsorden, 2. Nyt fra Formanden, 3. Nyt fra Kassereren, 4…. Øvrige punkter samt Eventuelt.
2.0 Lokalrådets organisering
2.1 Lokalrådets konstituering
Formand: John Jørgensen
Næstformand og sekretær: Mette Jensen
Kasserer: Bjørge Olsen
Medlem: ”Alex” – Christian Alexander Skaarup-Kjellerup
Medlem: Jørgen F. Rasmussen
Suppleant: Robert Kaas
Suppleant: Torben Andersen
Suppleant: Benjamin Eisensøe
2.2. Lokalrådets underafdelinger og tovholdere for faste opgaver
Lokalrådets aktivitetsliste: Alex
Hjemmesiden og facebookgruppen: Alex og Jørgen
Tårnborgbladet: Jørgen
Velkommen til Tårnborg-folder: Mette og Jørgen
Tårnborg Vandreklub: Jørgen
Trafiksikkerhed: John
Violvejsparken: Alex og Benjamin
Sankthans-arrangement: John og Mette
Hjertestarterkursus: John
Nytårsløb: Alex
Affaldsindsamling: Jørgen og John
Middelalderbyen Tårnborg: Yvonne, Henning C, Henrik K, Erling C, John T og Jørgen
Stier i Tårnborg: Charlotte og Jørgen
