Indtryk for affaldsindsamlingen og loppemarkedet

Rent lokalt – i Tårnborg

Tårnborg Lokalråd tog skraldet, her netop hjemvendt fra turen. Yderst til venstre formanden, Karen Holst Carlsen

Tekst og billeder af Vagn Ryager
Danmarks Naturfredningsforenings årlige landsdækkende affaldsindsamling var i år fastsat til søndag den 22. april. Og naturligvis var igen Tårnborg Lokalråd på stikkerne. Godt en snes beboere mødtes kl. 10.00 ved Dagli´Brugsen i Svenstrup, hvor de blev iført trafikveste, affaldsposer og affalds”snappere”, stillet til rådighed af kommunen, og dermed var klar til en to timers indsats for at gøre lokalområdet endnu renere og dermed dejligere at bo i og være en del af.

Der var ruter ad Agervej og til Tjæreby, og også stranden, Violvej og Mælkevej fik besøg af indsamlerne, som var begunstiget af et solrigt og lunt efterårsvejr.

Omkring middagstid vendte indsamlerne tilbage lidt etapevis og havde godt nok fået fyldt meget i de gennemsigtige plastposer, hvis indhold blev fordelt og sorteret i de mange affaldsspande, som kommunen havde leveret.

Der var også lidt anderledes fund undervejs på ruten, bl.a. blev fundet to lottokuponer af nyere dato – en fra Eurojackpot- så nu glæder Lokalrådet sig til at få kørt kuponerne gennem maskineriet. Måske får Tårnborg Lokalråd pludselig forøget egenkapitalen ganske betragteligt?

I den mere kuriøse afdeling blev også fundet nogle fysiske rester fra et lille hjørne på ruten, hvor det var tydeligt, at naturen her langt var gået over optugtelsen. Forhåbentlig har parterne nydt den lille hyrdetime.

Også et par valgplakater blev det til. De pågældende ryger nu ud uden nogensinde at være valgt ind

—————————————————————————————

Tilføjelsestekst og -billeder af webmasteren:
I alt blev indsamlet 93 kg affald bestående af især fastfoodemballage, plastikposer, cigaretpakker og pantløse dåser. Blandt de mest bemærkelsesværdige og naturskadelige fund kan nævnes: et toiletbræt, en computerharddisk, et reklameskilt til en håndværkerbil, en overfyldt henstillet husholdningsaffaldspose, en velfyldt ble, kondomer og cigaretskod i hobetal samt store mængder af græsplæneklipper-ituskårne dåser. Ja, undervejs på indsamlingsruten kunne man godt blive lidt bekymret for naturens og menneskets fremtid, hvis ikke sidstnævnte bliver bedre til at passe på førstnævnte! – Men heldigvis var der er over tyve tårnborgenserne, der gjorde noget for naturen og lokalområdet den 22. april. – Tak, for det!
(Og næste år bliver vi vel endnu flere?)

Klar til indsamling med poser og trafikvest

Affaldssnappere for store og små

Så er det ud på veje og stræder, langs stranden og grøften – ja, alle steder, hvor affaldet er

Hmm, et toiletbræt?

Affaldsindsamling gør frisk og glad

Hvor gør vi af….

En velfortjent tår at drikke

Affaldsindsamlingsholdet 2018

Indsamlingsresultatet, klar til afhentning

—————————————————————————————————-

Det store loppemarked ved Dagli’Brugsen
blev en stor succes

Mange benyttede sig af søndagens dejlige 3 i 1-forårstilbud:
Affaldsindsamling, loppe- og blomstermarked samt
mængder af gode tilbud i Dagli’Brugsen i Frølunde!

Her følger nogle stemningsindtryk fra loppemarkedet:

Loppemarked 2018

Loppesagerne blev nærstuderet

Der var noget for både store og små

Der var stor interesse for de gode loppesager

Der kunne også spilles i TIF’s varelotteri

Gode fund til genbrug

Overalt på Dagli’Brugsens p-plads kunne findes gode tilbud