Kender du strandens sten?
Tekst: Villy Jensen
Foto: Jørgen F. Rasmussen
Lørdag den 1. oktober hen ad klokken 13 var der forsamlet en flok på ikke mindre en 43 mennesker i alle aldre på p-pladsen ved Broholmvej. Nu skulle vi lære noget om sten – at kende strandsten!
Til dagen havde Tårnborg Lokalråd fået inviteret geologen Per Smed, en af landets ypperste stenkendere, til at stå for introduktionen – og det blev så sandelig en fin dag med mange oplevelser!
Inden turen gik ned på stranden forklarede Per Smed, hvordan man kan gå til den opgave, der hedder at kende sten. Sten kan opdeles i grupper. Herefter kan grupperne opdeles i undergrupper – og så er man måske klar til at finde ud af, hvilken sten man står med i hånden.
Efterårssolen skinnede – En mild vind fra land gav læ ved standen – og ved stranden ventede en strækning på cirka 20 meter ganske almindelig og tilsyneladende ”kedelig” stenstrand.
Den store flok var blevet delt op i fem hold. Hvert hold fik tildelt cirka én m2 stenstrand – og så var opgaven indledningsvist at opdele stenene i 3 grupper – nemlig:
1. Sedimenter (sten, som typisk er lagdelte og opstået ved påvirkninger udefra – vejr, vand m.m. – Det er også i disse stenarter man finder forsteninger).
2. Magmabjergarter (sten, der engang har været flydende dybt inde i jorden).
3. Metamorfe bjergarter (sten, der oprindeligt har tilhørt en af de to andre grupper, men som er omdannet grundet påvirkninger som fx bjergkædefoldninger).
Herudover var der en gruppe sten af flintsten – som vi ikke skulle kigge på i dag; og endelig en ikke ubetydelig bunke af sten i en femte gruppe, som deltagerne ikke lige kunne placere i nogen af de fire nævnte grupper.
Per Smed svævede rundt mellem grupperne og fortalte og forklarede om de mange fund.
Sten-eftermiddagen sluttede af med, at Per udvalgte enkelte sten fra hver gruppe – og så samledes vi for alle at høre om de mest spændende af de mange spændende sten.
Stenene på den almindelige stenstrand – og som indledningsvist var lidt almindelige og måske ”lidt kedelige” – nærmest voksede i hænderne på deltagerne. Gennem Per begyndte stenene at fortælle deres egne historier. Der var mange historier. Historier om vandringer fra det sydlige Sverige, fra Gotland og Øland, og fra det der i dag er bunden af Østersøen og Bornholm.
Nedenfor er valgt et par af de mere eksotiske beskrivelser frem:
Porfyren er en stenart – en lavaart, der hører til i stenbunken af Magmabjergarter. Hertil kommer, at den kan opdeles vulkanit – grundet sine finkornethed – altså den øvre del af gruppe 2 magmaarterne.
Stenen, der er fundet ved vandet vejer omkring 2 kg. Og har det bemærkelsesværdige over sig, at den i størknende tilstand har klistret sig sammen med stenart, der kan bestemmes til at have sit udspring i området ved Siljan-søen i Sverige. Den fundne blok er altså fra et vulkanudbrud i Sverige, som har taget lidt af grundfjeldet med sig på sin rejse med isen og vandet – her til netop vores strand.
En anden porfyr – en ignimbrit (Ignis = ild, nimbus = sky) dukkede også frem. En lille cirka 200 g brunlig sten. I Pers fortælling en virkelig dræber. Stenen er det forstenede efterladenskab fra et vulkanudbrud – men ikke et almindeligt udbrud, hvor røggasser og sten slynges højt op i luften.
Der er tale om et regulært dræberudbrud. Netop dette udbrud sker ved, at det flydende materiale i vulkanen er så tungt og sejt og danner en prop i vulkankeglen, så den ikke kan udspy på sædvanlig vis. I stedet revner eller eksploderer toppen og siderne af vulkanen. Nu slipper gas, lavadråber, skumflager, støv og gamle stumper af lava ud. Fordi skyen er meget mættet og tung, så stiger den ikke op, men den 800-1000 grader giftige sky vælter ned ad vulkanens sider med en hastighed på op mod 150 km/t.
Her hos os skete det for millioner af år siden, men i 1902 på Martinique i Vestindien dræbtes på én dag op mod 30.000 mennesker af et sådan vulkanudbrud.
Porfyren – ignimbritten er et forstenet efterladenskab af den dræbende sky.
Sådan kunne Per medrivende, sten for sten berette om opståen, transporter og forsteninger. Om isens vandring over Danmark og mange andre ting.
Den lidt almindelige stenstrand ved Broholmvej var med et blevet til en guldgrube af spændende historier. Der var sten til alle – også turguiden, Per Smed, fik sig en sten med hjem. På trods af sine mere end 80 år fandt han for første gang i Danmark en kuglesandsten (tilhører gruppe 1 – Sedimenter). Den var fra Devon-tiden – ca. 400 mio. år gammel – skrabet op fra bunden af Østersøen i istiden og transporteret af vand og is til kysten ved Broholmvej.
Per fik også vist sin nye bog frem – ”Sten i det danske landskab”. De medbragte eksemplarer blev revet væk, men bogen kan naturligvis købes hos vores lokale boghandler inde i Korsør. Per kunne fortælle, at bogen der blev udgivet i juni i år, allerede er solgt i mere end 300 eksemplarer og at en oversættelse til tysk er under overvejelse.
Klokken var næsten halv seks, da de sidste deltagere og Per forlod stranden. Nogle læssede med sten, men alle læssede med nye indtryk fra en god tur på stranden, hvor også vejret havde bidraget til det vellykkede arrangement.
—————————————