“Over alle bjerge” med Tårnborg Vandreklub
Den 9. april drog cirka 40 vandrere over mange af bjergene i Tårnborg under særdeles kompetent guidning af Kurt Rehder, der – som så mange gange før – krydrede vandringen med spændende beretninger og oplysninger om alt, som blev iagttaget undervejs.
Og vejret var – som sædvanligt – utroligt godt med sol, varme og en let brise. Mon ikke alle deltagerne var godt tilfredse med turen, da den efter to timer blev afsluttet med kaffebord og kanelkringle sponseret af Dagli’Brugsen i Frølunde?
Her får du nogle indtryk fra turen, som du selvfølgelig selv kan gå – lige når du har lyst!
Dog bør du bemærke, at nogle af stederne ikke er offentligt tilgængelige,
men kræver tilladelse fra grundejerne, hvis områderne skal betrædes.

Retur fra Højbjerg med Brande- eller måske Brennemose (og ikke Bregnemose) med skarvkolonien i baggrunden!

– og til sidst et velfortjent krus kaffe med kage til guiden, Kurt Rehder, samt til alle deltagerne i den vellykkede vandring.
Læs mere om turen i turguiden her:
Turguide til “Over alle bjerge i Tårnborg”
(Tryk på guiden for læsbar version)
Turguiden kan også udskrives som folder:
Turguide-folder til “Over alle bjerge i Tårnborg”
(Klik på guiden for læsbar version)