Regler for deltagelse i sommerfestaktiviteterne

”Gadekamp i fodbold”
Social fodboldturnering med holddeltagere fra samme gade på tværs af alder og køn
– Der spilles 5 mod 5 på 5-mandsbanerne ved Tårnborghallen i kampe af ca. 8 minutter.
– Reglerne for kampene er almindelige fodboldregler, og der er dommer på alle kampe
(hvis et hold kommer bagud med 2 mål, må de sætte en ekstra spiller på banen)
– Gaderne kan tilmelde 5 spillere pr. gadehold (max 8 personer pr. hold). Der skal være 2 børn       under 13 år med på alle hold, for at der bliver fairplay for alle.
– Der kan være 5 spillere på banen ad gangen. Vi spiller med fairplay, så altid minimum 2 børn på banen ad gangen.
– Der spilles i gummisko (altså ingen fodboldstøvler denne dag)

Tilmeld holdet på taarnborg.aktiviteter@gmail.com senest den 8/6 – 2016
Husk at angive kontaktperson for ”gade-holdet”
Program kan ses her på www.taarnborg.dk fra 10/6

——————————————

”Vis mig dit kæledyr”
Deltagerne skal være under 18 år.

  • Alle dyr er velkomne – dog skal de være forsvarligt bundet, hegnet osv., så alle på pladsen kan være trygge uanset hvilke dyr/mennesker, der deltager på dagen.
  • Man kan deltage med flere dyr.
  • Udstillerne har under hele forløbet alt ansvar for egne dyrs velbefindende, sikkerhed og øvrige forhold.

Udstillingen foregår udendørs, på græsplæne.

Kl. 11-11.30:      Udstilling af dyrene med plancher/info om dyrene.
Kl. 11.30:            Afstemning om sødeste kæledyr/sjoveste kæledyr.
Kl. 12.00:            Kåring af vinderdyr, og overrækkelse af lille præmie til vinderne.

——————————

“Havetraktor-ringridning med forhindringskørsel”
Deltagerne skal være over 18 år – eller fyldt 13 år og have følge af en ansvarlig voksen.

– Deltagerne skal selv medbringe havetraktor.

  • Den skal være i “lovlig” stand, og kunne slå græs.
  • Deltagerne har fra ankomst til pladsen, til man forlader den igen, det fulde ansvar på havetraktor, samt alt andet man medbringer.
  • Brændstof skal opbevares lovligt.

Deltagerne skal gennemkøre en opstillet bane der er en kombination af forhindringsbane, ringridning, præcisionskørsel og græsslåning.

De enkelte prøver på banen giver point, og den samlede tid tæller også.

Hver deltager skal, efter bedste evne, gennemkøre banen to gange.

Kl. 12.15-13.00                             Indskrivning og gratis vask af konkurrencetraktorer.
Kl. 13.00-13.10                             Præsentation at konkurrencetraktorer/førere
Kl. 13.15-13.45                             Første gennemkørsel.
Kl. 14.00-14.30                             Anden gennemkørsel.
Kl. 14.45                                        Kåring af vindere, og overrækkelse af lille præmie til nr. 1 og 2.

——————————————–

“Kagedyst”

Bag Tårnborgs flotteste, lækreste og mest velsmagende kage!

Du bestemmer selv kagens størrelse, type og ingrendienser, men du bør gøre dig umage, for dommerpanelet – som består af Jørgen Kristensen og Dennis Hansen for Menighedsrådet – er kompetente kagebedømmere med stor indsigt i kagekunstens mange muligheder og udfordringer.

Du kan aflevere din kage til kagedysten hos Dennis Hansen i UH-teltet mellem klokken 14.00 og 14.30. Husk, at der skal medfølge et skilt eller et stykke papir med kagens navn, kage-konditorens navn og alder (angiv blot over eller under 15 år) samt eventuelt opskriften på kagen, så andre kan forsøge sig med kagen senere.

Vigtig regel: Den, der indleverer en kage, skal selv have bagt kagen! (Altså ingen købte kager kan deltage!)

Du skal være indstillet på, at din kage bliver spist af andre end dig selv!

Klokken cirka 15.30 er der kagebedømmelse, -votering og -præmieuddeling i UH-teltet.
Der uddeles præmie i to kategorier: under 15 år og over 15 år.

—————————————–