Sommer i Tårnborg 2018
16. juni klokken 10.00 – 16.00 og 17.30 – 24.00
Læs seneste nyt om årets sommerfest her!
og se dagens program via dette link:
Program for sommerfesten 2018 – endeligt program 110618-b
Festpladsoversigt
(Tryk på billedet for læsbar version!)
For tredje år arrangerer lokalrådet i samarbejde med idrætsforeningen, kirken, skolen, Kildebakken, forsamlingshuset samt mange frivillige fra sognet “Sommer i Tårnborg” den tredje lørdag i juni måned. Vi håber på stor opbakning til festlighederne, og du kan på denne side se programmet opdateret efterhånden som dagens aftaler med underholdere, stadeholdere og aktivitetstovholdere bliver bekræftet.
Kom og få en sjov og spændende dag med masser af aktiviteter for alle aldre: musik og sang, konkurrencer, underholdning og hygge samt udstillinger, fremvisninger og en stor markedsplads, hvor gode tilbud er let at finde!
Klokken 10.00 begynder festlighederne, og sommerfestens markedsplads med meget forskellige boder åbnes, samtidig med at en masse aktiviteter går i gang.
Her vil være meget at muntre sig med, ligegyldigt hvilken alder man har!
Så tag hele familien med til ”Sommer i Tårnborg”!
I løbet af dagen kan du blandt andet møde:
– Verdensmesteren i speedstacking (stabling af kopper på tid!)
(Se evt. hvordan på https://www.youtube.com/watch?v=XideVbc7L54)
– Korsør Politihundeforening, som giver hundeopvisning med bid, søg og lydighed
– Korsør Modeljernbaneforening, der har sat en modeljernbane op i hallens forhal
– Jethoni, som viser sin kunst frem
– Lars-Eriks legomodeller
– Veteranbiler og -knallerter
– Ungdomsbrandvæsenet, der byder på kørsel med el-biler for de mindste
– Floorball- og fodboldspil i hallen og på boldbanen
– …. samt mange andre gode tilbud på leg og aktivitet for alle aldre!
Om eftermiddagen er der underholdning i underholdningsteltet, hvor der blandt andet kan lyttes til god musik af “Det Grå Guld” og “Troels Christensen” samt synges med på sange udvalgt af kendte personer i sognet. Desuden vil beretningen om
”Sognepræst i felten” blive fortalt af sognets præst.
Næsten alle aktiviteter og hele underholdningen i dagsprogrammet er gratis at deltage i.
Man kan selvfølgelig også købe mad og drikkelse på festpladsen, og de fleste besøgende vil sandsynligvis finde priserne lave, i forhold til den indsats som en masse gode tårnborgensere har lagt i afviklingen af ”Sommer i Tårnborg 2018”.
Dagsprogrammet, som det ser ud netop nu, finder du via dette link:
Program for sommerfesten 2018 – endeligt program 110618-b
Hvis du af en eller anden årsag ikke har mulighed for at deltage i sommerfestlighederne, kan du følge det meste af dagen på Nærradio Korsør,
der sender live fra festpladsen fra 10.00 – 14.00.
(Tryk på plakaterne for større og læsbare versioner!)
Hyggeligt aftenprogram med fællesspisning og VM-fodbold
Dagen afsluttes med fællesspisning, musik og hygge for sognets familier klokken 17.30 i festteltet ved Tårnborghallen. Aftenen vil naturligvis også give mulighed for, at vi fælles hepper på Danmark, ved at vi streamer herrelandsholdets VM-kamp mod Peru.
Efter fællesspisningen og fodboldsejren er der socialt samvær, hygge og måske en svingom til ”Det er rent dansk”-spillelister!
NB! Det tidligere annoncerede arrangement med fællesspisning i Tårnborg Forsamlingshus er desværre aflyst pga. for få tilmeldinger. De, som har betalt for deltagelse via MobilePay, har forhåbentlig alle fået beløbet tilbagebetalt!
Du kan se billeder fra tidligere års sommerfester her og her!
Det er erhvervslivet, foreningerne og institutionerne i Tårnborg der sammen med
Tårnborg Lokalråd står bag planlægningen og afviklingen af ”Sommer i Tårnborg”.
Vi håber og tror, at det bliver en fantastisk fest med gode muligheder for, at alle i Tårnborg Sogn kan mødes med smil og glæde og udvikle nye bekendtskaber.
Markedsplads til “Sommer i Tårnborg”
Har du ting og sager, du gerne vil sælge, nyt som gammelt – eller måske friske grøntsager eller gode ideer og budskaber, så er her en god mulighed for at træffe kunder!
Vil du have en gratis stadeplads på markedspladsen til “Sommer i Tårnborg” den 16. juni?
Se meld dig til på www.taarnborggymnastik.dk, eller send en sms til James på 60 14 21 06