Sommerpension på Strandgården – Stibjergvej 62

Af John Thurø, august 2025. – John.thuro@post.tele.dk 

På Strandgården, Stibjergvej 62 var der i tiden efter 2 verdenskrig og til ca. 1960, hvor toget (DSB) ikke længere stoppede ved Svenstrup Station “Holdepladsen”, sommerpension hos Ellen og Christian Larsen. Det var for det meste folk fra København der kom og boede på gården. Christian Larsen hentede folkene ved Svenstrup Station med en hestetrukken ladvogn, hvor folk sad på halmballer, som sæder.

Der var indrettet værelser i Annekset (til venstre på billedet) og i 2 af længerne. Flere personer, det værende både voksne og unge mennesker fra området, havde en god sommer tjans der, med rengøring og madlavning. Når maden var klar til gæsterne, som ofte var ved stranden, havde man en stor gong/gong på gårdspladsen, som man slog på, så det kunne høres nede ved stranden, at nu var det mad tid.

Tiden i 1950erne, hvor det første stykke motorvej fra Vemmelev til Halsskov færgehavn, blev anlagt, boede der også arbejdere herfra. Gården er revet ned sidst i 1980erne. Efterfølgende købte Finn Vedel grunden og byggede det nuværende hus/malerværksted, på grunden.

Billedet af strandgården er fra 1950 og er fra “Danmark set fra oven – Det Kgl. Biblioteks” hjemmeside. Gæsterne fulgte gærder ned til Storebælt, som kan ses i baggrunden.