Tårnborg Vandreklub – opstarten

Tårnborg Vandreklub

Det nyeste tilbud om socialt samvær, sund motion og større viden om lokalområdet står Tårnborg Vandreklub for, når de over en række onsdag aftner i efteråret arrangerer vandreture med Kurt Rehder og Villy Jensen, hvor naturen skal nydes til beretninger om Tårnborgs flora, fauna og historie.

Alle er velkomne i vandringerne, som forventes at tage to timer – og det er gratis at deltage!

Onsdag, den 17. august, klokken 18.30 starter den første vandring under ledelse af Kurt Rehder med afgang fra Dagli’Brugsen i Frølunde. Inden første vandring byder Lokalrådet velkommen med en øl eller sodavand, og vandringen afsluttes cirka klokken 20.30, hvor Dagli’ Brugsen byder på gratis kaffe og kagebord.

Se programmet for vandringerne på plakaten her nedenfor:
(Klik på plakaten for større og læsbar version)
Tårnborg Vandreklub